Bliv PR- og kommunikationsfrivillig på
Nørrebros fedeste festival

I PR- og kommunikationsgruppen på 48TIMER Festival arbejder vi med at
skabe synlighed omkring festivalen i byrummet, i pressen og på de sociale
medier. Desuden holder vi festivalpublikummet opdateret under festivalen,
der i år finder sted i weekenden 12.-14. maj 2022.

Lige nu søger vi engagerede frivillige, der vil være med til at forme dette års
kommunikationsplan. Så kunne du tænke dig at arbejde med:

– Marketing og PR?
– Journalistiske indslag til festivalprogram og SoMe?
– Videoindslag/reportager til SoMe?
– Grafisk design?

… så kan 48TIMER give dig muligheden for dette. Vi er interesserede i at opbygge et team af mennesker med forskellige kompetencer inden for feltet, som også har ambitioner om at arbejde med PR og kommunikation på nye måder – udover de konventionelle metoder og redskaber. Vores forventning til dig er: At du har en relevant baggrund inden for PR og kommunikation.

Du skal have lyst til at være en del af et større festivalteam og kunne arbejde tæt sammen med andre såvel som selvstændigt. Du får frie rammer, men arbejdet er under en overordnet koordination. Vi forventer, at der er en gensidig forventningsafstemning, og at aftaler overholdes. Arbejdstiden er fleksibel, og vi prøver at imødekomme dine behov.

Hvis dette lyder som noget for dig, så udfyld kontaktformularen nedenfor. Vi rekrutterer løbende, så vi hører gerne fra dig hurtigst muligt! Har du spørgsmål eller vil du vide mere, så tøv ikke med at kontakte os på mail.

Gode festivalhilsner fra 48TIMER.

SIGN UP

Team

15 + 5 =

See you in

en_GBEnglish (UK)